Jeg blev uddannet zoneterapeut sidst i 2017 og  RAB - godkendt i starten af 2018.

Inden jeg sprang ud som selvstændig og fuldtids zoneterapeut, har jeg arbejdet som pædagog i 14 år.

Min erfaring i at arbejde med mennesker går 20 år tilbage. Jeg har gennem årene arbejdet med udviklingshæmmede børn og unge, samt ældre på plejehjem og psykiatriske bosteder.

Min interesse for zoneterapien begyndte for mange år siden, og det er med stor glæde, at det nu fylder min hverdag.

Mine behandlinger tager udgangspunkt i Traditionel kinesisk medicin. I TKM betragtes Mennesket som en helhed, der bør være i balance fysisk og psykisk samt i forhold til sine omgivelser. Forskubbes balancen opstår ubalance, der i alvorlige tilfælde resulterer i sygdom.  

Ved en behandling hos mig vil du og dine problemer blive taget alvorligt, jeg vil sikkert komme med gode råd i løbet at den tid du er hos mig…. Men jeg kender det jo selv: at komme ud fra en behandler med de bedste intentioner om at følge råd, uden at få det gjort. Der vil ikke komme bebrejdelser, hvis ikke du følger mine råd, dog skal du vide at en behandling ikke altid hjælper med mindre du har lysten og viljen :-)